Ole Tilsted, mere end 40 års erfaring i revisorbranchen.
Født og opvokset i Herning i 1964.
Butiksuddannet hos Ullerichs Isenkram, Herning i 1983.
Revisoruddannet hos Partner Revision, Ikast i 1987.
Uddannet som Registreret revisor hos Damgaard & Enevoldsen, Vildbjerg i 1992.
Drev mit eget revisionsfirma i Silkeborg i perioden 1993 til 2007.
Solgte mit firma til Partner Revision, Silkeborg i 2007.
Ledende revisor hos Partner Revision, Silkeborg 2008 – 2010.
Ledende revisor hos Revicon, Viborg 2011 – 2014.
Ansvarlig medindehaver hos Revision Ry & Hammel A/S, 2015 – 2021.
Ledende revisor hos Revisionskontoret i Horsens, 2022.
Rådgivende revisor hos GB Kontorservice /Talro i Herning, 2022 – 2025.
Etablerede mit eget revisionsfirma i Herning med opstart, november 2025.
Storytelling og et par gode råd fra en efterhånden meget erfaren revisor
Der er efterhånden ikke meget, som jeg ikke har prøvet som revisor igennem de sidste 40 år i en branche, hvor tingene ændrer sig hele tiden i takt med, at samfundet omkring os ændrer sig hurtigt.
Da jeg startede som elev hos Partner Revision i Ikast i 1986, var vi nogen af de første i byen, som fik en Telefax maskine, det var en meget moderne ting at få dengang.
I 1994, da jeg drev mit eget firma i Silkeborg, deltog jeg på et kursus om internettet. Der var kun 3 personer, som havde tilmeldt sig kurset. Det var ikke noget, som man interesserede sig særlig meget for på dette tidspunkt, men det har da ændret sig en hel del siden dengang.
Den skæbnesvangre dag d. 11. september 2001, hvor World Trade Center i New York blev angrebet med fly, har faktisk også ændret på rigtig mange ting indenfor revisorbranchen.
Alle de regler, som vi i dag kender med GDPR regler, hvidvasklovgivning o.s.v., begyndte så småt efter dette forfærdelige terrorangreb i USA, og det har jo bare udviklet sig siden dengang med raketfart og fylder rigtig meget i dag i vores moderne samfund.
Før i tiden stolede man lidt mere på hinanden, end man gør i dag, hvor alt skal dokumenteres i mindste detalje, og hvor der bliver udført kontrol af kontrollen mere end nogensinde før.
Der sker også mere økonomisk svindel og kriminalitet i samfundet i dag, end der gjorde før i tiden. Tingene og moralen har ændret sig mellem mennesker, og man skal hele tiden være meget mere opmærksom på, hvad der foregår omkring sig selv, og om man kan stole på de folk, som man omgås.
Hvis jeg får en ny opgave, og f.eks. skal lave et budget, et årsregnskab eller en skatteopgørelse, så vurderer jeg rigtig meget ledelsen og direktøren i den virksomhed, som jeg skal lave opgaven for.
Der er jo ikke så meget ved, hvis ”indpakningen” ser rigtig flot ud med glimmer og fine farver, men ”fundamentet og soklen” er fyldt med ”sætningsskader”
Fundamentet i virksomheden er efter min mening identisk med ledelsen i virksomheden.
En god ledelse kan man stole på, og de opfører sig ordentligt overfor deres omgivelser.
De har også styr på likviditeten i deres virksomhed, så de altid kan betale for de varer og ydelser, som de køber.
Likviditet, Likviditet, Likviditet
Jeg lærte for efterhånden mange år siden på et kursus, at de 3 vigtigste ting i en virksomhed er:
- Likviditet
- Likviditet
- Likviditet
Likviditet er efter min mening noget af det allervigtigste, når vi taler om økonomi, både i virksomheder og i folks privatøkonomi.
Hvis man altid kan betale sine regninger, så bliver man aldrig meldt konkurs.
Men man kan jo godt have et stort flot overskud, et stort flot hus, en stor flot egenkapital og nogle store flotte bygninger, fine leasede biler og maskiner til oppustede værdier, men ingen likviditet, og måske også en dårlig ledelse, som fundament, og sådan en virksomhed kan godt gå konkurs, eller sådan en privatøkonomi, kan jo også sagtens kollapse, hvis man ikke har godt med likviditet at stå imod med, hvis problemerne pludselig kommer.
Store leasingkontrakter, kan godt pludseligt ”sprænge som en bombe imellem hænderne på en”, hvis likviditeten lige pludselig svigter, leasingkontrakter er jo det samme som at have stiftet gæld, hvis man ikke kan betale leasingydelserne.
Kast ikke gode penge efter dårlige
En anden ting som jeg allerede lærte som helt ung revisorelev er, at man ikke skal kaste gode penge efter dårlige. Jeg havde bl.a. en dygtig og meget erfaren revisorkollega, som lærte mig op som elev ”efter den gamle skole”, og han sagde mange gange, ” man skal ikke kaste gode penge efter dårlige”.
Jeg må bare give ham ret, og jeg har tænkt over udtrykket mange gange siden.
Der er nogle ledere som f.eks. holder liv i et dårligt varelager, store igangværende arbejder, som ikke bliver faktureret, dårlige projekter, eller dårlige betalere, som de fortsat handler med, og det koster bare på likviditeten.
En gang imellem er det bare meget bedre at stoppe op og erkende en fejl, og at sige stop eller nej tak til at fortsætte med noget dårligt og usundt, som bare ikke fungerer som det skal. Hellere tage et lille tab nu end fortsætte af en forkert vej, som aldrig kommer til at fungere, som det skal.
Kundens mand
Jeg vil gerne være den fortrolige økonomiske sparringspartner, som man altid kan regne med.
Hvis man vælger mig som revisor, får man en økonomisk rådgiver, som er ”kundens mand”.
Jeg kan godt lide de gode gamle dyder som ”et ord er et ord”, som jeg er vokset op med.
Tingene skal selvfølgelig være i orden og indenfor lovens rammer, og som tidligere nævnt, så vurderer jeg altid fundamentet i virksomheden = ledelsen, inden jeg overhovedet indgår i et kundeforhold, og hvis ledelsen ikke består denne ”test”, så siger jeg meget hellere NEJ TAK til opgaven.
Privatøkonomisk rådgivning:
Jeg tilbyder også gerne privatøkonomisk rådgivning til både ejerledere, direktører samt private lønmodtagere og pensionister.
Det er også meget vigtigt, at der er styr på privatøkonomien, når man driver virksomhed.
Hvis privatøkonomien sejler, og hvis man selv (eller ens ægtefælle) har et kæmpe privatforbrug, så skal der jo hæves rigtig mange beskattede kroner ud af virksomheden, for at lukke hullet i privatøkonomien, og det kan sagtens ødelægge en i øvrigt sund virksomheds likviditet, hvis direktøren eller indehaveren skal have alt for stor løn, udbytte eller private udtræk, og skattemæssigt er det jo også bedst, at lade pengene blive i virksomheden, i hvert tilfælde, hvis man pludselig er oppe og betale topskat eller den høje udbytteskat på 42% i stedet for 27%. Det kan let blive en ond spiral, hvor man også ”kaster gode penge efter dårlige” og glemmer at tænke ”likviditet, likviditet, likviditet”😊
Både private personer og virksomhedsejere bør altid have et opdateret budgetskema for familiens samlede privatøkonomi. Det kan de fleste mennesker sagtens selv lave, ellers kan deres bank hjælpe med det, og jeg hjælper også gerne med det.
Det er specielt vigtigt, inden man investerer i hus, bil, båd, autocamper, fritidsbolig osv.
Hvis der er alt for mange faste udgifter, skal man være sikker på, at lønnen er høj nok til at dække de faste udgifter. Hvis man driver virksomhed som ApS eller A/S, så må man ALDRIG pludselig hæve ekstra penge ud til privatøkonomien, hvis der mangler penge på privatkontoen. Det kommer til at give store problemer senere og også en indberetning til SØIK, når årsrapporten skal igennem revisionen.
Man må kun hæve penge ud af et ApS eller A/S som løn eller udbytte, som samtidig bliver beskattet efter gældende lovgivning på udbetalingstidspunktet.
Opsparing og aktiesparekonto
Når man laver sit budgetskema, så bør man også huske at lave en post, som hedder opsparing, som skal overføres til en helt anden konto udenfor budgetkontoen.
Hvis det er en kortvarig opsparing, som løbende bruges, så skal det bare være en helt almindelig bankkonto, hvor renten ikke har den store betydning.
Hvis man gerne vil spare et større beløb op og man kan undvære pengene i længere tid, så kan man f.eks. oprette en aktiesparekonto, hvor man hver måned f.eks. køber investeringsbeviser i verdensindekset, så man både spreder kursrisikoen ved enkeltaktier og købskursen, da den så spredes ud over flere perioder. Aktiesparekontoen beskattes kun med 17% af afkastet, og afkastet modregnes ikke i f.eks. SU og folkepensionens pensionstillæg senere i livet.
Jo yngre man er, når man starter på opsparingen, des mere får man ud af rentes rente effekten, som faktisk kan være meget stor på længere sigt.
Hvis vi sætter sagen på spidsen, så har jeg nedenfor 3 eksempler for den unge opsparer, som først skal bruge pengene om 30 år til f.eks. egen betalt pension måske allerede som 55-årig eller 60-årig, hvis man kun er 25 år eller 30 år, når man starter opsparingen.
3 tænkte eksempler (Meget tankevækkende for yngre mennesker med de lange briller på)
1) Opspar 1.000 kr. pr. måned i 30 år og lav 8% i afkast pr. år:
Opsparing efter 30 år = 1.417.613, hvoraf 360.000 kr. er ens egen opsparing, resten er renters rente.
2) Opspar 500 kr. pr. måned i 30 år og lav 15% i afkast pr. år:
Opsparing efter 30 år = 2.815.885, hvoraf 180.000 kr. er ens egen opsparing, resten er renters rente.
3) En opsparing nu på 100.000 kr. investeres i 30 år og laver 8% i afkast pr. år:
Opsparing efter 30 år = 1.006.266, hvoraf 100.000 kr. er ens egen opsparing, resten er renters rente.
Husk derfor jo yngre man er, des mindre behøver man at spare op, hvis bare der er nok tid til at renters renteeffekten kan nå at virke.
Med venlig hilsen
Ole Tilsted
Revisor og økonomisk rådgiver
